IndkøbskurvIngen varer

Cisternerne

Cisternerne, det tidligere vandreservoir under Søndermarken over for Frederiksberg Slot, er i dag et enestående udstillingssteder i København.

Dybt under Søndermarkens grønne græs på Frederiksberg gemmer sig enorme underjordiske rum, hvor dagslyset aldrig når ned. Her indhyller mørket, kulden og fugten dig i en verden, der minder om både glemte katedraler og dystre katakomber.

Engang var de gamle cisterner fyldt med 16 millioner liter drikkevand, men nu er vandet væk og er i stedet blevet erstattet af kunstudstillinger og forskellige arrangementer og events, der alle tager udgangspunkt i stedets arkitektur og helt særlige klima.

Ingvar Cronhammar

I 2015 er årets særudstilling med kunstneren Ingvar Cronhammar, en ambitiøs og omfattende installation skabt ud fra stedets særlige udfordringer og klima.

Som besøgende vil du være omgivet af vand, både i form af et stort vandspejl der dækker gulvet, 28 søjler af lysende, faldende vand, og ikke mindst vandstøv, der vil lægge sig som en dis i rummene.

Vandet vil spejle, reflektere og være medskabende på såvel det visuelle som den musikalske del af projektet, der skabes af komponisten Martin Hall.

Kort

Adresse

Søndermarken
Frederiksberg Slot
2000 Frederiksberg

Åbningstider

Tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00
Mandag: Lukket

December - februar: Lukket

Find vej

Cisternerne er placeret under græsplænen i Søndermarken, overfor Frederiksberg Slot. Indgangen findes i en af de karakteristiske glaspyramider.

Offentlig transport
Busstoppested forefindes tæt ved Cisternerne:
Roskildevej (bus nr. 6A), Pile Allé (bus nr. 26 og 18), Valby Langgade (bus nr. 26 og 18) og Sønder Fasanvej (bus nr. 4A og 171E).