IndkøbskurvIngen varer

Karen Blixen Museet

Karen Blixen Museet på Rungstedlund ligger smukt ved Øresunds kyst, nord for København i en park, som også er et fredet fuglereservat.

Karen Blixen (1885-1962), som er en af Danmarks betydeligste digtere, blev født på Rungstedlund og levede her resten af sit liv bortset fra 1914-1931, hvor hun havde en kaffefarm i Kenya.

Mest kendt af Karen Blixens fortællinger er Den Afrikanske Farm og Babettes Gæstebud, begge filmatiserede og Oscar vindende.

Museet på Rungstedlund

Museet rummer udover Karen Blixens private hjem, et galleri med Karen Blixens egne tegninger og malerier, en dokumentarudstilling om forfatterens liv og værk, et bibliotek, filmrum, café, museumsbutik og en foredragssal med skiftende særarrangementer og særudstillinger.

I museets Fuglerum vises en mindre særudstilling om Rungstedlunds bygnings- og kulturhistorie og om kendte mennesker på besøg.

Temaomvisninger i 2015

I forårssæsonen 2015 kan du den første søndag i måneden kl. 14:00 komme på temaomvisning på Karen Blixen Museet. Her kan du høre de mange sjove historier, der knytter sig til Karen Blixen og hendes hus.

Første omvisning er søndag den 1. februar, hvor museumsinspektør Anne Sofie Tiedemann Dal med afsæt i Karen Blixens fortælling Babettes gæstebud bl.a. vil fortælle om Karen Blixen og hendes livretter på farmen i Kenya og på Rungstedlund.

Gæster til denne omvisning vil få lejlighed til at opleve Karen Blixens originale køkken. Omvisningerne er for museets individuelle gæster. Billetter koster DKK 100 kr. inkl. entré og kan bestilles på Billetto.dk eller købes i døren. Der er begrænset plads max. 25 personer per omvisning.

De efterfølgende temaomvisninger er 1. marts, 5. april og 3. maj. De aktuelle temaer kan du læse mere om på museets hjemmeside. I sommeren 2015, henholdsvis 7. juni, 5. juli og 2. august, vil omvisningerne foregå på engelsk. Efterårets program ligger endnu ikke fast.

Kort

Adresse

Rungsted Strandvej 111
2960 Rungsted kyst

Åbningstider

1. maj – 30. september
Tirsdag - søndag: 10:00 - 17:00
Mandag: Lukket.

1. oktober – 30. april
Onsdag til fredag: 13:00 - 16:00
Lørdag og søndag: 11:00 - 16:00
Lukket: Mandag og tirsdag

Museet holder lukket den 31. oktober og den 1. november 2015 pga. akademi-weekend.

Find vej

Kystbanen til Rungsted station
Bus 388 fra Lyngby eller Klampenborg station