IndkøbskurvIngen varer

M/S Museet for Søfart

M/S Museet for Søfart

Oplev prisvindende arkitektur og sansemættede udstillinger.

Siden åbningen i 2013 har M/S Museet for Søfart vundet en række internationale priser for både udstillingerne og arkitekturen, der er placeret rundt om en tidligere tørdok. Berlingske Tidende har kaldt museet ’Det smukkeste hul i jorden,’ og BBC har udnævnt museet til ’One of the eight greatest new museums.’

På M/S Museet for Søfart venter der en sansemættet oplevelse med skrånende gulve, interaktive og stemningsfulde udstillinger - og et fascinerende indblik i Danmarks rolle som førende søfartsnation igennem tiderne, med fokus på både de store historiske linjer og de personlige beretninger.

Der fortælles om søfartens mytologi, og om teknologien der har gjort det muligt at navigere på verdenshavene. Og man bliver klogere på, hvordan søfarten har bundet verden sammen - helt fra 1700-tallets blomstrende handelsperiode og frem til nutidens globale samfund, hvor over 90 % af alle varer fragtes til søs inden de ender i vores indkøbskurve.

Spil og leg
Undervejs er der mulighed for både fordybelse og leg: I de interaktive spil kan hele familien styre verdenshandlen i dag eller prøve lykken som købmand i 1700-tallet. Man kan lære at navigere med søfartens klassiske redskaber eller få sig en vaskeægte sømandstatovering - der kan vaskes af igen!

M/S Museet for Søfart er tegnet af verdenskendte BIG - Bjarke Ingels Group. Museet ligger i smukke omgivelser ved Helsingør Havn og med Kronborg som nabo.

Læs mere om museet, åbningstider, arrangementer, udstillinger og café på www.mfs.dk.

PRISER

Voksne: 110 kr.
Børn under 18 år: gratis
Studerende: 90 kr. 
Pensionister over 65 år: 90 kr.

Adresse

Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør

Åbningstider

Januar-Juni
Tirsdag-Søndag kl. 11-17

Juli-August
alle dage kl. 10-17

September-december
Tirsdag-Søndag kl. 11-17
Onsdag kl. 11-20

Museet holder derudover åbent mandag i vinterferien i uge 7, mandag 2. påskedag samt mandag i efterårsferien i uge 42.
Museet holder fast lukket hvert år den 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.