IndkøbskurvIngen varer

Mosede Fort

Mosede Batteri, i daglig tale kaldet Mosede Fort, var en aktiv del af Danmarks militære forsvar fra 1916 til 1922. Det første spadestik blev taget i 1913, og fortet stod færdigt i juli 1916. Fortet var fuldt bemandet og med til at forsvare Danmarks neutralitet under 1. Verdenskrig i årene 1914-18. Fortets kasematbygning er blevet restaureret af Greve Kommune og er nu genåbnet som museum. I udstillingen "På kanten af krig – Neutralitet mellem krig og velfærd" får du historien om Danmark under 1. Verdenskrig. Samtidig får du en fornemmelse af, hvordan fortet så ud, dengang det var en vigtig del af Danmarks militære forsvar. 

På kanten af krig – Neutralitet mellem krig og velfærd

Udstillingen handler om, hvordan danskernes dagligliv blev flettet ind i verdenskrigen, og hvordan stat, erhvervsliv og befolkning sammen bidrog til at holde Danmark neutralt. Det gik ikke stille for sig, men krævede stor snarrådighed og vilje til at forsvare Danmark. Den spændende historie om Danmark under 1. verdenskrig får du sådan her:

  • Du kan se historien på store fotos og i film fra tiden
  • Du må røre ved genstandene, og gennem lyd og lys skifter stemningen fra dag til nat
  • Du kan få indblik i et vigtigt afsnit i Danmarkshistorien uden at læse lange tekster
  • Du som elsker tekster kan bare gå på opdagelse i skuffer og skabe. Nogle skuffer er til børn

Adresse

Mosede Strandvej 87A
2670 Greve

Åbningstider

7. februar - 22. februar
Alle dage 10.00 - 17.00

23. februar - 27. marts
Lørdag - søndag 11.00 - 15.00

28. marts - 6. april (påske)
Lørdag - søndag 10.00 - 17.00

7. april - 31. maj
Alle dage 11.00 - 15.00

1. juni - 31. august
Alle dage 10.00 - 17.00

Find vej

Mosede Fort ligger ved stranden i Køge Bugt omgivet af store grønne arealer.

S-tog
Linje E og A kører til og fra Karlslunde station.
Fra stationen tager det fem minutter at gå til fortet.

Bil
Fra Køge Bugt motorvejen er der fem minutter i bil. Brug afkørsel 29 Greve S.