IndkøbskurvIngen varer

Vikingeskibsmuseet

Vikingeskibsmuseet i Roskilde ligger smukt ud til Roskilde Fjord kun 35 minutter fra København.

Mærk historiens vingesus på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, når du står over for fem originale vikingeskibe eller selv sejler ud på Roskilde Fjord.

De imponerende skibe røber historier om krig og togter, om handel og rejser til fjerne egne, og om livet ved og med havet for 1000 år siden.

Museet

Vikingeskibsmuseet er både et museum, en forskningsinstitution og et aktivt bådeværft. Med udgangspunkt i fundet af fem vikingeskibe i Roskilde Fjord formidles vikingernes maritime kultur - deres skibsfart, bådebygning, håndværk, togter og handel samt skibenes betydning for datidens samfund.

Både indendørs i Vikingeskibshallen, der huser de fem Skuldelevskibe, som udendørs i værkstederne og på bådeværftet fortælles historien om museets arkæologiske, historiske og praktiske arbejde med skibene.

Sommeraktiviteter 

Mærk, føl, duft og prøv. På Bådeværftet kan du følge byggeriet af et vikingeskib. Kom i lære på bådebyggerens værksted og prøv selv kræfter med egetræ og vikingernes værktøj. Du kan arbejde med glødende jern i smedjen, flette pil eller skære smukke mønstre i træ.

Oplev den imponerende samling af vikingeskibe og andre nordiske både i museets smukke havn.

Se i kalenderen hvilke aktiviteter og udstillinger der er åbne og planlæg dit besøg derefter. Mange udendørsaktiviteter er sæsonbetonede og foregår i højsæsonen fra 16. maj - 30. september.

  • Børn under 14 år kun ifølge med en voksen
  • En sejltur koster 95,00 DKK i tillæg til entrébilletten

Kort

Adresse

Vindeboder 12
4000 Roskilde

Åbningstider

1. Januar - 13. Maj 2015
Alle dage: 10:00 - 16:00

14. maj - 23. august 2015
Alle dage: 10:00 - 17:00

24. august - 30. december 2015
Alle dage: 10:00 - 16.00

Der er julelukket den 24.,25. og 31. december

Find vej

Bus 203 kører fra Roskilde station til museet. Til fods tager turen fra stationen ca. 20 - 25 minutter.